Alt om inbound markedsføring
Hvad er inbound marketing?
Inbound Marketing er den mest effektive markedsføringsstrategi for B2B virksomheder. Inbound Marketing handler i sagens natur om at tiltrække potentielle kunder med indhold, der skaber værdi for dem. Enten ved at uddanne, inspirere, underholde eller lignende. Markedsføringsmetoden kommer typisk til udtryk i artikler, blogindlæg, videoer og email-automation.
Virksomheder i nutidens altid forbundne, konkurrencepræget verden står overfor en udfordring: “Hvilken leverandør skal vi vælge?”. Det er fuldt forståeligt, at virksomheder i nutidens verden har en større skepsis overfor leverandører- og serviceydelser. Løsningen? Sæt din egen virksomhed i en position, hvor du tilintetgør denne tvivl ved brug af… du gættede det… Inbound Marketing.

Sådan arbejder vi.
Hvorfor bruge inbound marketing?
Inbound Marketing handler i bund og grund om at hjælpe dine kunder igennem deres købsproces.
Thales Teixeira har udført forskning og offentliggjort resultater om, hvad folk vælger udfra, når de skal foretage valg om leverandører.
83 % af de forbrugere, der er adspurgt siger, at de stoler på venner og familieanbefalinger, og 66 % stoler på forbrugernes meninger, der er lagt ud på nettet. Disse er et udtryk for optjent markedsføring.
Hvordan kan man gøre fremmede til ens “venner”? Det kan man ved at opbygge en relation igennem kommunikation. Du kan både lave gated content og un-gated content. Vores “best-practice” er at lave 3 stykker un-gated content og 1 stykke gated content for ét enkelt emne.
Ved kontinuerligt at sende mails (e-mail marketing), vise annoncer (paid socials), skrive artikler (SEO) og lave organiske opslag (organisk vækst), så kan du opbygge dit marketingfundament- og positionere din virksomhed som eksperter indenfor online markedsføring.
Note:
Gated content betyder, at du skal have vedkommendes email, for at de kan få adgang til det stykke content, som du har lavet.
Ungated content er gratis- frit tilgængeligt for alle.
De 3 faser i Inbound marketing (Attract, engage & delight)
Attract
I attract-fasen skal du tiltrække din målgruppe ved indholdsskabelse. For at nå dit publikum, skal du starte med at skabe og udgive indhold – såsom blogartikler, indholdstilbud og organiske opslag på sociale medier – der giver værdi. Eksempler inkluderer guider der løser specifikke udfordringer, som dine kunder måtte stå med. For at tiltrække dit publikum på et dybere niveau gennem inbound marketing, er det nødvendigt, at optimere alt dit indhold med en SEO-strategi. En SEO-strategi vil kræve, at du målretter mod specifikke søgeord og sætninger relateret til disse. Bevares, søgemaskineoptimering er mere kompliceret end det. Men det er et godt fundament.
Dette vil gøre, at dit indhold og din information vil blive vist organisk på søgemaskinens resultatside (SERP) for de personer, der søger efter denne information – også kendt som din målgruppe eller de rigtige kunder til din virksomhed.
Værktøjer du kan bruge i Attract-fasen:
- Reklamer
- Video
- Blogging
- Sociale medier
- Content strategi
Engage
Forestil dig, at du er en landmand, som har et stort drivhus. Du elsker dine planter, som egentlig kun er frø. Derfor vandet du dem hver dag, velvidende at du ikke kommer til at spise dem i nær fremtid. Det er sådan du skal se dette stadie: engage. Vand dine planter, og forvent intet retur. Men en dag, så vil du høste afgrøderne og nyde hver en bid af dit hårde arbejde.
Betragt dine kunder som disse planter. Et frø, vil i overført betydning være “en fremmed”, som potentielt kunne blive en kunde i fremtiden. Indgå i en samtale med dine potentielle kunder for at opbygge et forhold til dem. Det er vigtigt, at du sørger for at kommunikere på den måde, de foretrækker. Det kunne være gennem email, chatbots eller live chat.
Værktøjer du kan bruge i Engage-fasen:
- Lead flows
- Email marketing
- Bots og live chat
- Marketing automation
Delight
I delight fasen skal du overveje at segmentere dit content i højere grad. Du begynder at få data på hvem der engagere sig i hvad, og hvornår. Du vil begynde at opnå en status som ekspert indenfor online markedsføring. Sikkert helt velfortjent! Det er i samme stadie, at du skal forsøge at konvertere de varme leads til kunder. Igennem dit CRM-system vil du automatisk kunne registrere en bruger som et “Marketing/Sales Qualified Lead”. Indstil dine kriterier for dette, og lad dem der håndtere salgsbare leads tage sig af resten. På den måde er du altså ved at opbygge en inbound-salgs-motor, som virkelig sparker de fleste konkurrenter af banen.
Værktøjer du kan bruge i Delight-fasen:
- Smart content
- Email marketing
- Marketing automation
Gennem alle tre faser er det vigtigt, at du løbende analyserer dine marketingindsatser, så du ved, hvad der fungerer godt, og hvad der kan optimeres. Det er dog ikke det eneste, som gør sig gældende i alle tre faser.
Hvad er godt B2B content?
Pointen med content er, at du har noget interessant at lokke og bytte med. Simpelthen for at få målgruppen til at konvertere. Men det er samtidigt også en unik mulighed for at opbygge tillid og samtidigt uddanne din målgruppe til at forstå deres egne behov og muligheder, mens de også lærer, hvordan du kan hjælpe dem. Helt grundlæggende skal Content besvare alle de spørgsmål målgruppen har – og som skal besvares før de vil købe. Til gengæld bør det være meget nemmere for salgsafdelingen at lukke ordren, når alle spørgsmål er besvaret på en positiv måde.
Vi kalder det EDUCATE THE BUYER AND BUILD TRUST.
Indholdet og typen af content afhænger naturligvis meget af hvor i marketing-tragten, det skal bruges. Er det første engagement skal det nok inspirere og give overblik mere end noget andet. Er det senere i forløbet, skal det nok snarere besvare spørgsmål og informere med større og større deltalje-grad.
- Blogindlæg (a la det du sidder og læser lige nu)
- QuickGuides
- E-Bog og Whitepapers:
- Interaktive tests
- Spørgeskemaer, rapporter, statistik og Infographics
- Webinarer – enten Live eller On-Demand
- Online kalkulatorer, som f.eks. ROI beregnere
- Video
- Og Chatbots
Kom i gang!
Sådan opbygger du din inbound marketing maskine✅
Vælg den rette platform
Der er findes mange marketing automation-softwares til din Inbound Marketing, som tilbyder at samle og effektivisere dine marketingindsatser. Forskellige platforme har hver deres forcer, men vi anbefaler Activechampaign. Det er en af de mest effektive- og målbare platforme, som giver dig et fuldstændigt overblik over din inbound marketing indsats.
Opsøg assistance hos en inbound marketing certificeret.
Vi mener det når vi siger: “Det kan godt betale sig, at komme godt fra start”. Ved at få assistance fra en dygtig inbound marketing speicalist, kan du få opsat dit CRM-system korrekt, få det integreret med din email-automation, som yderligere er connectet til din paid socials osv.
Det er en kompliceret proces at opstarte, og det er uhyr vigtigt, at det bliver gjort rigtigt.

#4 metode
Inbound marketing for B2C virksomheder✅
Efter vores optik er Inbound Marketing ikke kun egnet til B2B-virksomheder. Det kan være en utrolig vigtig del i dit marketingmix som B2C-virksomhed; især hvis dit produkt har en værdi, som resulterer i en længere købsproces.
